Aldrig har udendørs træning været mere aktuelt.
Den globale corona-pandemi har lukket stort set alt ned – inklusiv landets fitnesscentre og sportsklubber – og derfor må fitness-folket være kreative for at få trænet.
Men selvom fitness-centre og sportsklubber har lukket, er det stadig vigtigt at få rørt sig. Ifølge Sundhedstyrelsen, hjælper fysisk aktivitet med at styrke den generelle sundhed og forebygger en lang række sygdomme. Her er udendørs træning selvfølgelig helt oplagt. Og faktisk er der mange fordele ved udendørs træning. Det er nemlig både:
- Godt for pengepungen (det koster ikke noget at træne udendørs).
- Nemt at gå til (snør træningsskoene og kom afsted).
- Fuld af muligheder (og dem kommer vi meget mere ind på her).
- En oplagt måde at møde andre på (selvfølgelig med afstand i disse corona-tider).
I dette blogindlæg dykker vi ned i træning udendørs og giver dig mange tips, tricks, øvelser og hacks. Er du mere til hjemmetræning? Læs vores blogindlæg om det her og kom i form hurgtigere end du tror.
Hvilke former for udendørs træning findes der?
Uanset om du bor i byen, på landet eller et sted midt imellem, er der masser af måder at træne udendørs på. Her er nogle forskellige motionsformer, der er helt oplagt til træning udendørs:
Løb → Kræver bare løbesko og så er du i gang.
Svømning → Hvis du bor i nærheden af vand, er det altid en mulighed at tage en svømmetur. Udendørs træning i København eller Aarhus kan eksempelvis sagtens inkludere svømning.
Cykling → Uanset om du har en vild racer eller en gammel bedstemor cykel, kan du altid cykle en rask tur og få sved på panden.
Øvelser → Alle de kropsvægt øvelser som du kan lave i et fitnesscenter, kan du med god vilje lave udenfor.
Hvilke øvelser kan jeg bruge i min udendørs træning?
Vi vil mene, at du – med lidt god vilje – kan lave alle de øvelser udenfor, som du kan i dit fitnesscenter.
Pullups? Intet problem hvis du kan finde en egnet gren i den nærliggende park, eksempelvis.
Squats? Kan sagtens udføres i en baggård eller i en park.
Mavebøjninger og rygbøjninger? Lav dem på græsset i parken eller på en yogamåtte du tager med dig.
Armbøjninger? Laves uden problemer udenfor.
Og på den måde kan listen over gode øvelser bare fortsætte og fortsætte…
Kan jeg bruge udstyr, når jeg laver udendørs træning?
Ja, selvfølgelig kan du det. Kun fantasien sætter grænser! Her er nogle forslag:
- Tag dit sjippetov over i den lokale park og sjip løs.
- Put tøj og flasker med vand i en rygsæk og løb en tur med en hjemmelavet vægtvest.
- Skaf et par ringe, hæng dem op i en gren i din lokale park og lav øvelser med dem.
- Tag en yogamåtte med ned i parken og lav øvelser på den.
- Køb et sæt okklusionsbånd og lav øvelser med dem. Se en guide til okklusionsbånd her og læs mere om okklusionstræning her.
4 gode hacks til udendørs træning
Her er et par gode idéer og hacks til dig, der vil i gang med at træne udendørs:
Hack nr. 1 → Find grupper på Facebook
Det kan sagtens være, at der eksempelvis er grupper der mødes og laver udendørs træning i de større byer som København og Aarhus. Led eksempelvis efter grupper på Facebook.
Hack nr. 2 → Undersøg dit lokalområde
Tag et kig på din kommunes hjemmeside. For det kan sagtens være, at der er deciderede træningsområder – med maskiner, pullup barer og meget mere – i en nærliggende park, som du bare aldrig har hørt om. Det er jo helt perfekt til udendør stræning.
Hack nr. 3 → Investér i det rigtige tøj
Det er ikke sjovt at blive hverken for varm eller for kold, når man træner udendørs. Brug derfor lidt penge på at investere i noget fornuftigt træningstøj. Ellers bliver det en sur pligt at komme ud og træne. Udendørs træningstøj er ganske enkelt et must.
Hack nr. 4 → Find en makker
Træning bliver altid sjovere og mere forpligtende, hvis du træner med en makker. Det er lige meget, om det er din partner, din nabo, din søster eller ungerne. Giv dig eventuelt i kast med udendørstræningen sammen med dine børn og lad træningen være inspireret af sportsgrene, som børnene kender fra diverse fritidsaktiviteter eller sportscamps.
Hvis i er flere, der fast træner sammen, vil vi næsten garantere, at i oftere kommer ud af døren sammen.